TeamGym er en spændende og energifyldt holdsport, hvor gymnaster konkurrerer i tre discipliner: rytmisk gulvserie, spring på trampet og spring på airtrack. Det hele udføres til musik og med fokus på samarbejde, præcision og show.
I TeamGym træner vi både teknik, styrke, smidighed og ikke mindst holdånd. Det er en sport for både piger og drenge, hvor fællesskabet og glæden ved at udvikle sig sammen er i centrum.
Når man går til TeamGym, forventer vi, at man møder op til træning, prioriterer holdet og deltager aktivt. Vi lægger vægt på engagement og en vilje til at udvikle sig – både individuelt og som hold.
Det kan også være nødvendigt at øve små ting hjemme, som springteknik, styrke eller seriekoreografi.
Derudover forventer vi, at gymnasterne har mulighed for at deltage i og prioritere de konkurrencer og opvisninger, holdet tilmeldes i løbet af sæsonen.
Vi tror på, at fællesskab, ansvar og træningsglæde er nøglen til at nå langt – og have det sjovt undervejs.
Samlet pris for holdet: 4000 kr
OBS!! Kontingentet dækker bl.a. konkurrencelicens, træningsudgifter, holdtrøje og holdets dragt. Dragten skal bruges i flere sæsoner. Prisen på kontingent bliver ikke mindre, når der ikke udleveres ny dragt, da kontingentet dækker hele holdets aktiviteter.
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør